Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

anamorfose

Oprindelig forfatter VLHa Seneste forfatter Redaktionen

Anamorfose. Afmærkning på kørebanen; nederst som den ses ovenfra, øverst således som pilen ses fra trafikantens skrå synsvinkel.

Anamorfose. Afmærkning på kørebanen; nederst som den ses ovenfra, øverst således som pilen ses fra trafikantens skrå synsvinkel.

anamorfose, (af gr. ana- og morfosis 'formning', af morfe 'form'), billede, der er tegnet fordrejet på en sådan måde, at det synes rigtigt, når det betragtes på skrå fra en bestemt vinkel, i et specielt formet spejl eller gennem en speciel linse. Fænomenet udnyttes bl.a. i visse fotografiske linser, der optisk presser billedet sammen i bredden, og i kørebaneafmærkninger, hvor bogstaver og symboler skal aflæses skråt fra oven. Også billedkunsten kender mange eksempler på anamorfoser.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Lundsgaard Hansen: anamorfose i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=37422