Komplekse systemer er systemer, der består af mange komponenter med indbyrdes påvirkning. Kompleksiteten beror på, at systemets egenskaber ikke umiddelbart kan afledes af de enkelte komponenters egenskaber. Eksempler på komplekse systemer kan findes inden for mange forskellige videnskabsgrene, bl.a. fysik, biologi og økonomi.
Forskningen i komplekse systemer stiler mod at karakterisere fælles egenskaber ved alle sådanne systemer uanset deres tilhørsforhold i traditionelle videnskabelige discipliner. Indtil videre er der dog ikke etableret en egentlig teori, men der er peget på en række fænomener ved de komplekse systemer, herunder
- kaotisk adfærd, hvor systemets adfærd er ekstremt følsom overfor de initiale betingelser,
- emergens, hvor systemet får egenskaber som ikke fandtes hos dets komponenter,
- selvorganisering, hvor der dannes nye mønstre og sammenhænge uden påvirkning udefra.
Forskningen på området har rødder i discipliner som kybernetik, informationsteori, selvorganiserende systemer og kaosteori (se kaos), og man forsøger med bl.a. computermodeller at forstå de generelle principper bag dannelse af fysiske, kemiske og biologiske mønstre i naturen såvel som i politiske og økonomiske systemer.
En særlig klasse af komplekse systemer udgøres af netværk, der har fundet udbredt anvendelse i såvel forskning som i praktiske anvendelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.