Oscillation betegner i matematikken, en talværdi knyttet til en funktion \(f\). Oscillationen \(\omega(f,A)\) er et mål for, hvor meget funktionsværdierne varierer over delmængden \(A\) af definitionsområdet. Den defineres som det mindste tal \(m\), der opfylder uligheden \(|f(x)-f(y)| \leq m\) for alle \(x,y\) fra \(A\). At en funktion \(f\) af en reel variabel er kontinuert i \(x=a\), kan udtrykkes ved, at oscillationen \(\omega(f, ]a-\lambda, a+\lambda[)\) har grænseværdien \(0\), når \(\lambda\) går mod \(0\).
Faktaboks
- Etymologi
-
afledt af latin oscillare 'svinge'
- Også kendt som
-
svingning
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.