Oscillation betegner i matematikken, en talværdi knyttet til en funktion \(f\). Oscillationen \(\omega(f,A)\) er et mål for, hvor meget funktionsværdierne varierer over delmængden \(A\) af definitionsområdet. Den defineres som det mindste tal \(m\), der opfylder uligheden \(|f(x)-f(y)| \leq m\) for alle \(x,y\) fra \(A\). At en funktion \(f\) af en reel variabel er kontinuert i \(x=a\), kan udtrykkes ved, at oscillationen \(\omega(f, ]a-\lambda, a+\lambda[)\) har grænseværdien \(0\), når \(\lambda\) går mod \(0\).