Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

typeprøvning

Oprindelig forfatter KCar Seneste forfatter Redaktionen

typeprøvning, afprøvning af produkter med henblik på typegodkendelse. Typeprøvning foregår ved, at en prototype af produktet udsættes for en række fastsatte prøver, der har til formål at sikre, at produktets egenskaber lever op til lovgivningens krav. Eksempelvis skal legetøj, der sælges i EU, afprøves i henhold til legetøjsdirektivet efter metoder, der er fastlagt i den europæiske standard EN71, som drejer sig om at sikre de legende børn mod at tage skade ved brug af legetøjet. Fjernsyn og andet elektronisk udstyr skal afprøves i henhold til lavspændingsdirektivet, hvorunder det bl.a. skal undersøges, om der sker en uhensigtsmæssig elektromagnetisk udstråling. Typeprøvningen leder frem til en typegodkendelse, hvorefter fabrikanten kan bringe produktet på markedet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Carneiro: typeprøvning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175619