Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

oksehoved

Oprindelig forfatter LaNi Seneste forfatter Redaktionen

oksehoved, (via mnty. okshoofd af eng. hogshead, egl. 'svinehoved', mål af varierende størrelse; anledningen til navnet er uklar), tidligere dansk rummål, som fra middelalderen og frem til metersystemets indførelse i 1907 er blevet anvendt ved afregning af flydende handelsvarer. Målets størrelse afhang af varens art og var i øvrigt ikke særlig veldefineret. Et oksehoved vin blev sat til 234 potter, dvs. 226 l, men var i praksis oftest 240 potter, 232 l. Se også pot.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Nielsen: oksehoved i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134829