Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kvantemetrologi

Oprindelig forfatter KF Seneste forfatter Redaktionen

kvantemetrologi, del af læren om mål og vægt, som anvender kvantemekaniske effekter til definition eller realisering af en fysisk enhed. Ved at benytte kvantemekaniske fænomener, som med stor nøjagtighed kan reproduceres, opnås uafhængighed af en enkelt fysisk genstand. Eksempelvis er enheden for tid (sekund), elektrisk spænding (volt) og elektrisk resistans (ohm) defineret kvantemetrologisk. Ét sekund er defineret ud fra den frekvens, lys udsendes med ved overgang mellem to kvanteniveauer i cæsiumatomet. Én volt er bestemt ved Josephson-effekten, som er en makroskopisk kvanteeffekt i superledende dioder. Når dioden påvirkes af et mikrobølgefelt, opnås en kvantiseret elektrisk spænding, hvis værdi er uafhængig af materialet. Samme princip danner grundlag for realiseringen af ohm via kvante-Hall-effekten (se Hall-effekt), som observeres i kvantebrønde ved stærke magnetiske felter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Karsten Flensberg: kvantemetrologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=112625