Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kelvin

Oprindelig forfatter JNe Seneste forfatter Redaktionen

kelvin, enhed for absolut temperatur med symbolet K. Den absolutte temperaturskala, kelvinskalaen, blev foreslået af William Thomson i 1848 og er baseret på Carnot-kredsen.

Den er uafhængig af enhver fysisk substans og varierer mellem 0 K ved det absolutte nulpunkt og uendelig. I 1954 blev 1 K defineret som brøkdelen 1/273,16 af den termodynamiske temperatur ved vands tripelpunkt, hvor vand kan eksistere i ligevægt på fast, flydende og gasform. Herved bliver temperaturen af vands frysepunkt 273,15 K.

Ordet kelvin kommer af den britiske videnskabsmand Lord Kelvin.

I praksis er kelvinskalaen ikke nem at bruge, og man har derfor i 1990 etableret temperaturskalaen ITS90 som en approksimation til den.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jan Nielsen: kelvin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=105375