Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

celsius

Oprindelig forfatter IWes Seneste forfatter Uffe Rasmussen

Anders Celsius. Udateret stik af Johann Gottlieb Böttger (1763-1825).

Anders Celsius. Udateret stik af Johann Gottlieb Böttger (1763-1825).

celsius, egl. grad celsius, enhed for temperatur. Måles efter celsiusskalaen. Enheden, 1 °C, blev oprindelig defineret som 1/100 af forskellen mellem vands kogepunkt og frysepunkt.

I den oprindelige skala, foreslået ca. 1742, blev vands frysepunkt sat til 100 ° og vands kogepunkt til 0 °.

Efter Anders Celsius' død blev skalaen vendt om, til den i dag anvendte, formodentlig af hans efterfølger Mårten Strömer (1707-70) eller instrumentmageren Daniel Ekström (1711-55).

Annonce

Ordet celsius kommer af den svenske videnskabsmand Anders Celsius.

Siden 1968 defineres celsiustemperatur ud fra absolut temperatur (kelvintemperatur) således, at en temperaturforskel på 1 K svarer til en temperaturforskel på 1 °C.

Efter indførelse af temperaturskalaen ITS90 i 1990 svarer vands kogepunkt til 99,974 °C.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Wessel: celsius i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=55305