Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

SI-systemet

Oprindelig forfatter KCar Seneste forfatter FiSoe

SI-systemet, SI, internationalt, kohærent enhedssystem etableret af Meterkonventionens medlemslande i 1960 med det formål at skabe et praktisk enhedssystem, der kunne bruges ved alle typer målinger, fx mekaniske, elektriske og kemiske. SI består siden 1996 af to typer enheder, basisenheder og afledede enheder.

SI har sin rod i metersystemet, oprindelig baseret på enhederne meter og kilogram. I 1889 tilføjedes basisenheden sekund, hvorved enhedssystemet fik navnet MKS, og i 1946 udvidedes yderligere med ampere til MKSA-systemet; kelvin og candela tilføjedes i 1954, og i 1960 blev navnet SI introduceret.

Enheden for kemisk stofmængde, mol, indgik i systemet i 1971, hvorefter alle nuværende basisenheder var fastlagt; kilogram, kg, som den eneste med brug af et dekadisk præfiks. Udviklingen af SI-systemet foregår fortsat i samarbejde med ISO, der blandt andet an- og udgiver retningslinjer for, hvorledes SI-navne og -symboler skrives.

Annonce

Navnet SI-systemet kommer af fransk Système international d'unités 'det internationale enhedssystem'.

Et globalt enhedssystem rummer store fordele, når målinger fra et land eller en branche skal accepteres af andre lande eller brancher. SI indgår derfor centralt i WTO's aftale om tekniske handelshindringer (TBT-aftalen). Meterkonventionens medlemslande er ikke forpligtet til at indføre systemet ved lovgivning, men alligevel har det fundet stigende udbredelse.

Det eneste land af betydning, der endnu ikke bruger SI systematisk, er USA, hvor 18 forbundsstater i 1999 afviste at gå over til SI. I Danmark fastlægges brugen af måleenheder inden for handel, sikkerhed og sundhed gennem bekendtgørelser fra Sikkerhedstyrelsen.

SI-enheder

Grundlaget for SI er de syv basisenheder for hhv. længde (meter), masse (kilogram), tid (sekund), elektrisk strøm (ampere), termodynamisk (eller absolut) temperatur (kelvin), lysintensitet (candela) og stofmængde (mol). Disse enheder defineres af Generalkonferencen for mål og vægt, ofte efter flere års internationalt koordineret forskning. Herefter realiseres basisenhederne i form af normaler på så mange metrologiske institutter, som det skønnes nødvendigt for at sikre enhedernes praktiske anvendelse. I Danmark opbevares normalerne af DFM (Dansk Fundamental Metrologi).

Afledede enheder dannes ved kombination af basisenhederne, fx arealenheden m2 og volumenenheden m3. Nogle af de afledede enheder har specielle navne, fx hertz, som er s-1, og vinkel- og rumvinkelenhederne radian og steradian, som begge er dimensionsløse, men egentlig er defineret som hhv. m/m og m2/m2.

En række enheder hører ikke til SI, men accepteres internationalt sammen med SI-enheder. Det gælder fx tidsenhederne minut, time og dag, hvorimod der ikke findes nogen metrologisk definition af et år. Endelig er der en række enheder, som indtil videre accepteres sammen med SI. Det drejer sig fx om sømil, knob og ångstrøm.

Se også Bureau international des poids et mesures.

Enheder
enhednavnsymboludtrykt
ved
andre
SI-
enheder
udtrykt ved
SI-basis-enheder
værdi i
SI-enheder
SI-basis-enheder
længde, vejmeterm
masse, vægtkilogramkg
tidsekunds, sek., sec(.)
elektrisk
strømstyrke
ampereA
termodyna-
misk (eller absolut) tempe-
ratur
kelvinK
lysintensitetcandelacd
stofmængdemolmol
afledede SI-enheder
arealkvadrat-
meter
m2
volumen, rumfangkubik-
meter
m3
fart,
hastighed
meter pr.
sekund
m/s
acceleration, decelerationmeter pr.
kvadrat-
sekund
m/s2
bølgetalreciprok
meter
m-1
densitet, massetæthed, massefylde, vægtfyldekilogram
pr. kubik-
meter
kg/m3
(idet cgs- enheden g/cm3 som hovedregel anvendes)
specifikt
volumen
kubik-
meter pr.
kilogram
m3/kg
strømtæthedampere pr.
kvadrat-
meter
A/m2
magnetisk
feltstyrke
ampere
pr. meter
A/m
luminanscandela
pr. kvadrat-
meter
cd/m2
koncentration (stofmængde)mol pr.
kubik-
meter
mol/m3 lig mmol/l =
mM
(millimolær)
katalytisk
aktivitet
katalkat mol·s-1
brydnings-
indeks
(tallet) ét1
afledede SI-enheder med specielle navne
planvinkelradianrad m·m-1 = 1
rumvinkelsteradiansr m2·m-2 = 1
frekvenshertzHz s-1
kraftnewtonN m·kg·s-2
tryk,
spænding
pascalPaN/m2m-1·kg·s-2
energi,
arbejde,
varmemængde
jouleJN·mm2·kg·s-2
effekt,
strålingsflux
wattWJ/sm2·kg·s-3
elektrisk
ladning,
elektricitets-
mængde
coulombC s·A
elektrisk
potential-
forskel, elektro-
motorisk
kraft
voltVW/Am2·kg·
s-3·A-1
kapacitans, elektrisk kapacitetfaradFC/Vm-2·kg-1·
s4·A2
elektrisk
resistans og
impedans
ohmΩV/Am2·kg·
s-3·A-2
elektrisk
ledningsevne
siemensSA/Vm-2·kg-1·
s3·A2
magnetisk fluxweberWbV·sm2·kg·
s-2·A-1
magnetisk
fluxtæthed
teslaTWb/m2kg·s-2·A-1
induktanshenryHWb/Am2·kg·
s-2·A-2
celsius-
temperatur
grad celsius °C K, idetx °C = (x + 273,15) K
luminøs fluxlumenlmcd·srcd·m2·m-2 = cd
illuminansluxlxlm/m2cd·
m2·m-2·
m-2= cd·m-2
aktivitet (for en bestemt radio-
nukleid)
becquerelBq s-1
absorberet dosis, specifik energi (afsat), kermagrayGyJ/kgm2·s-2
dosis-
ækvivalent,
omgivende el.
direktional el.
personlig el.
organ-dosis-
ækvivalent
sievertSvJ/kgm2·s-2
ikke-SI-enheder, der accepteres sammen med det internationale system
tidminutmin(.),
m(.)
1 min = 60 s
tidtimeh, t(.) 1 h = 60 min = 3.600 s
tiddag, døgnd(.) 1 d = 24 h = 86.400 s
planvinkelgrad° 1° = 2π/360 rad =
π/180 rad
planvinkelbue-
minut
' 1' = (1/60)° = π/10.800 rad
planvinkelbue-
sekund
" 1" = (1/60)' = π/648.000 rad
volumen, rumfangliter, litrel(.),
ℓ, L
1 l = 1 dm3 = 10-3 m3
masse, vægttont 1 t = 103 kg
naturlig logaritme
af talforhold
neperNp 1 Np = 1
titalslogaritme af effektforholdbelB 1 B = 1/(2∙log e) Np ≈ 1,1513 Np
ikke-SI-enheder, der accepteres sammen med det internationale system, og hvis værdier i SI-enheder er bestemt eksperimentelt; de relative usikkerheder (en standardafvigelse) er angivet i parentes
energielektron-
volt
eV 1 eV = 1,602176565 (35) 10-19 J
masseatomar masse-
enhed
u 1 u = 1,660538921 (73) 10-27 kg
længdeastro-
nomisk
enhed
AU,
AE, au, ae
1 AU =
149.597.870.700 m ± 3 m
andre ikke-SI-enheder, der for tiden accepteres sammen med det internationale system
længdesømil 1 sømil =
1.852 m
fart,
hastig-
hed
knob 1 sømil/h ≈
0,514 m·s-1
arealara 1 a = 1 dam2 = 100 m2
arealhektarha 1 ha = 100 a = 10.000 m2
tryk,
spænding
barbar 1 bar = 100.000 Pa

1 mbar = 1 hPa
længdeångstrømÅ 1 Å = 0,1 nm = 10-10 m
arealbarnb 1 b = 100 fm2 = 10-28 m2

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kim Carneiro: SI-systemet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=159444