Silumin, handelsnavn for en eutektisk aluminiumlegering (se eutektikum) med 11-13 % silicium. Legeringen er letstøbelig, især efter tilsætning af lidt natrium eller strontium, som forfiner kornstrukturen. Legeringen støbes til tyndvægget og kompliceret gods med god tæthed og korrosionsbestandighed, men uden særlige krav til styrke eller hårdhed.

Faktaboks

Etymologi
Ordet silumin kommer af sil(icium) og (al)umin(ium).

Silumin anvendes bl.a. til motor-, gear- og pumpehuse, dæksler og ventilatorvinger. En hærdbar variant af legeringen er β-Silumin.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig