Sheasmør eller sheafedt er et fedtstof, der udvindes af frøene af sheanødder fra Vitellaria paradoxa, et træ der vokser i Vestafrika og hører til den tropiske plantefamilie Sapotaceae.

Faktaboks

Etymologi
Ordet shea menes at komme fra shi, betegnelsen for træet Vitellaria på det afrikanske sprog bambara.

Sheasmør indeholder lige dele stearinsyre og oliesyre og mindre mængder linolsyre og palmitinsyre og minder dermed om kakaosmør. Sheasmør har dog også et højt indhold af triterpener og andre uforsæbelige bestanddele.

Sheasmør anvendes til fremstilling af kakaosmørerstatninger og som bestanddel af rullemargarine.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig