Rapskager er restproduktet efter presning af olie fra raps til spiseolie.

Rapskager anvendes som kraftfoder til kvæg, efter at det er lykkedes at udvikle raps med et lavt indhold af både erucasyre og sennepsolieglykosider. Disse indholdsstoffer betød tidligere, at de oprindelige rapsarter og deres produkter var giftige og uspiselige.

Den langkædede fedtsyre erucasyre var en del af triglyceriderne i de oprindelige rapsarter, og gjorde olien ernæringsmæssigt betænkelig.

Sennepsolieglykosider forblev i pressekagen og gjorde den uegnet til kvægfoder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig