Benzoeharpiks er harpiks fra træet benzoestyraks, Styrax benzoïn, der hører til familien Styracaceae og dyrkes i Indonesien.

Indsamling

Benzoeharpiks er den tørrede gummisaft fra ridser i barken af benzoestyraks og beslægtede arter. Harpiksen findes i forskellige kvaliteter og renhed, som er fra hvide til brunlige, og som smelter mellem 75 og 95 °C.

Anvendelse

Benzoeharpiks indeholder benzoesyre og vanillin og er vellugtende. Benzoeharpiks er konserverende og anvendes til farmaceutiske præparater, til parfume, røgelse og kosmetiske præparater samt til speciallakker.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig