Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sæbe

Oprindelige forfattere HJSP, LNoe og Vorre Seneste forfatter Redaktionen

Sæbe. Levers sæbefabrikker i Glostrup blev grundlagt i 1924 som et led i det britiske firma Lever Brothers' ekspansion på verdensmarkedet. Det vigtigste produkt var i begyndelsen sæbe af mærket Sunlight, men senere koncentreredes produktionen om vaskemidler. Fabrikken var i drift frem til 1986; på tegningen ses den ved indvielsen i 1924.

Sæbe. Levers sæbefabrikker i Glostrup blev grundlagt i 1924 som et led i det britiske firma Lever Brothers' ekspansion på verdensmarkedet. Det vigtigste produkt var i begyndelsen sæbe af mærket Sunlight, men senere koncentreredes produktionen om vaskemidler. Fabrikken var i drift frem til 1986; på tegningen ses den ved indvielsen i 1924.

sæbe, metalsalte af fede syrer; i mere snæver forstand natrium- og kaliumsalte, der anvendes til rengøring og vask.

De traditionelle sæber fremstilles ved reaktion mellem fedtstoffer (triglycerider) fra animalsk eller vegetabilsk fedt og en base (NaOH eller KOH), se forsæbning. Afhængigt af hvilken base der anvendes ved forsæbningen, dannes metalsaltet af den fede syre. Der skelnes mellem limsæbe, som er den størknede blanding af sæbe, glycerol og vand, der fås ved forsæbning, og kernesæbe, der fås ved udsaltning af reaktionsblandingen og derfor er en langt renere sæbe.

Ifølge Plinius d.æ. er sæbe en gallisk opfindelse, men også germanerne kendte til fremstilling af sæbe, i begyndelsen væsentligst som lægemiddel til bl.a. salve. Først i middelalderen blev sæbe anvendt som renselsesmiddel. Den bedste sæbe kom længe fra Marseille, hvor man allerede i middelalderen begyndte at producere sæbe af olivenolie. Pga. et restindhold af klorofyl i olivenolien blev sæben grøn. Senere farvede man sæbe for at opnå den grønne farve. Også andre sydeuropæiske byer er kendt for deres sæbeproduktion, bl.a. Venezia, Savona og Genova. I Danmark begyndte sæbeproduktion i 1600-t. Sæbesyderiernes produkter var dyre, og mange foretrak derfor selv at fremstille sæbe af fedt, tælle og ben fra husholdningen.

Annonce

Af hygiejniske årsager samt for at fremstille sæber, som ikke udtørrer huden, produceres i dag også flydende sæber. Da de faste kernesæber normalt er meget basiske (høj pH), vil de have en tendens til at udtørre huden, hvorfor de ikke bør anvendes på tynd hud, fx i ansigtet. Her kan man i stedet benytte de flydende sæber, som ofte har en neutral og hudvenlig pH.

Sæber har den ulempe, at de med hårdt vand udfælder tungtopløselige calciumsæber, som sætter sig på eller i det, der skal vaskes. Det kan modvirkes ved behandling af vandet eller ved at tilsætte calciumbindende stoffer til sæben. Blandt de mangfoldige sæbetyper til forskellige formål findes også sæbe til anvendelse i saltvand. Den fremstilles af kokosolie.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen, Lars F. Nørgaard, Birgit Vorre: sæbe i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168612