Faktaboks

Robert H. Grubbs

Robert Howard Grubbs

Født
27. februar 1942
Død
19. december 2021
Robert H. Grubbs
Robert H. Grubbs. Foto fra 2018.

Robert H. Grubbs var en amerikansk kemiker. Han blev i 2005 tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Yves Chauvin og Richard R. Schrock

Grubbs var professor på California Institute of Technology (Caltech) fra 1978. Han forskede især inden for metalorganisk kemi med særlig fokus på design og syntese af katalysatorer til brug i den organiske kemi, specielt metatesereaktioner.

Robert H. Grubbs blev i 2005 tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Y. Chauvin og R.R. Schrock for i 1992 at have udviklet en katalysator til metatesereaktioner, der var mere stabil, effektiv og robust end den første fremstillet af Schrock.

Grubbs udviklede yderligere det første rutheniumbaserede carben-kompleks, så effektive katalysatorer til metatesereaktioner nu er kommercielt tilgængelige. Dette har medført, at metatesereaktioner nu er en yderst vigtig metode inden for organisk syntese, både i forskning og i industrielle processer.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig