Faktaboks

Neil Bartlett
Født
15. september 1932
Død
5. august 2008

Neil Bartlett, 15.9.1932-5.8.2008, engelsk-amerikansk kemiker. Fremstillede i 1962 den første kemiske forbindelse af en ædelgas.

I en lang række år blev det antaget, at ædelgasserne (helium, neon, argon, krypton, xenon og radon) ikke kunne danne kemiske forbindelser. Bartletts fremstilling af saltet xenon(I)hexafluoroplatinat(V), XePtF6, blev en sensation i kemiens verden. Mindre end et år efter Bartletts opdagelse lykkedes det at fremstille den langt enklere forbindelse xenontetrafluorid, XeF4.

Neil Bartlett blev i 1966 kaldet til en professorstilling ved Princeton University; i 1969 skiftede han til University of California i Berkeley.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig