Luis Federico Leloir, 6.9.1906-2.12.1987, argentinsk kemiker, som i 1970 modtog nobelprisen i kemi for bidrag til opklaringen af den biokemiske reaktionsmekanisme ved dannelse af sucrose, laktose, trehalose og glykogen i menneskeceller. Luis Federico Leloir blev læge i 1932, men praktiserede aldrig; fysiologiske studier førte til studier i metabolisme, og han koncentrerede sig efterhånden helt om biokemi. Studieophold i Cambridge, England, og St. Louis, USA, inspirerede ham til i 1945 at opbygge et biokemisk forskningsinstitut i Buenos Aires. Under forhold, som mange betragtede som primitive, samlede han en gruppe unge forskere, og sammen løste de mange af gåderne ved sukkerarternes omdannelse i det menneskelige legeme.
Luis Federico Leloir
Faktaboks
Luis Federico Leloir
- Født
- 6. september 1906
- Død
- 2. december 1987
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.