Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Leo Hendrik Baekeland

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Leo Hendrik Baekeland, 14.11.1863-23.2.1944, belgisk-amerikansk kemiker. Baekeland fik sin uddannelse i Gent i Belgien. I 1889 kom han til USA; i 1893 fremstillede han det fotografiske papir Velox og solgte rettighederne til Kodak. Hans firma begyndte i 1899 at foretage genudvinding af metaller fra fotografiske bade.

Bakelit blev fremstillet af Baekeland i 1905 (og opkaldt efter ham) efter studier af reaktionen mellem formaldehyd og fenol. Det var et produkt, som samtidigt var en god isolator og let at støbe. Produktionen af bakelit, den første plast på verdensmarkedet, begyndte i 1909.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Leo Hendrik Baekeland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43021