Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Greven af Saint-Germain

Oprindelig forfatter HToN Seneste forfatter Redaktionen

Greven af Saint-Germain, 1692-27.2.1784, alkymist, der selv på forskellige tidspunkter udgav sig for at være italiener, polak, spanier, russer og ungarer. Han vakte nogen opsigt ved at hævde, at han besad de vises sten og derigennem havde opnået en meget høj alder. Han har tilsyneladende haft en fotografisk hukommelse, som allerede i en ung alder gjorde det muligt for ham at optræde som meget lærd. Et resultat af hans viden var en proces til fremstilling af kunstige ædelstene. Disse blev ved flere lejligheder erklæret for falske, hvilket som regel medførte, at han måtte flygte til et andet land. De sidste år af sit liv tilbragte han i Slesvig hos den danske statholder i Hertugdømmerne, landgreve Carl af Hessen-Kassel.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Toftlund Nielsen: Greven af Saint-Germain i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154494