Friedrich Bergius var en tysk kemiker, der opfandt en metode til fremstilling af olie fra kul. Såvel kul som råolie indeholder carbonhydrider, dvs. forbindelser mellem grundstofferne carbon og hydrogen. Ved at behandle en opslæmning af kul i olie med brint under tryk (200 bar, 450 °C) bliver den gennemsnitlige størrelse af molekylerne mindre: Kul kan således ved Bergiusprocessen omdannes til benzin og andre olieprodukter, en metode, der fik stor betydning under 2. Verdenskrig. For sit arbejde modtog Bergius i 1931 nobelprisen i kemi sammen med Carl Bosch.