Faktaboks

Franz Hillenkamp
Født
18. marts 1936
Død
22. august 2014

Franz Hillenkamp, 18.3.1936-22.8.2014, tysk fysiker, professor i biofysik og medicinsk fysik ved Westfälische Wilhelms-Universität, Münster. Hans studier i lasermedicin førte til, at han i 1984-85 s.m. Michael Karas udviklede en ny metode til massespektrometrisk analyse af store biologiske molekyler kaldet matrix assisted laser desorption/ionization (MALDI). Metoden er i dag vidt udbredt i moderne proteinanalyse og specielt inden for proteomanalyse (se proteom).

I faglige kredse er det en udbredt opfattelse, at Hillenkamp og Karas skulle have haft den nobelpris i kemi, som i 2002 blev tildelt K. Tanaka.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig