Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning. |
F. Sherwood Rowland, Frank Sherwood Rowland, 28.6.1927-10.3.2012, amerikansk kemiker, som i 1995 modtog nobelprisen i kemi sammen med P. Crutzen og M. Molina; 1964-98 leder af kemiafdelingen ved University of California i Irvine. Her udviklede han i samarbejde med Molina teorien om CFC-gassernes nedbrydning i stratosfæren og deres indvirkning på ozonlaget. Rowland har den største del af æren for, at ozonproblematikken tidligt fik offentlighedens bevågenhed.
Thorvald Pedersen: F. Sherwood Rowland i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=152958 |
Denne artikel stammer fra:
Leksikon