Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emil Erlenmeyer

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Emil Erlenmeyer, 28.6.1825-22.1.1909, tysk kemiker, kendt for opfindelsen af erlenmeyerkolben. Emil Erlenmeyer arbejdede efter studier til farmaceut som assistent for F.A. Kekulé i Heidelberg og sluttede sin karriere som professor i kemi ved den polytekniske læreanstalt i München.

Emil Erlenmeyer var interesseret i uorganisk kemi, og han viste, at aluminiumklorid og kviksølvklorid på gasform har dobbelt så store molekyler, som man havde troet. Han betragtes som en af grundlæggerne af strukturkemien og opdagede Erlenmeyers regel, der kan benyttes til at beskrive vinylalkohols hurtige omlejring til acetaldehyd. Han forveksles ofte med sønnen Friedrich Carl Emil Erlenmeyer (1864-1921), hvis forskningsområde lå tæt op ad faderens: molekyleomlejringer og naturstoffer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Emil Erlenmeyer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=71941