Faktaboks

Donald Cram
Født
22. april 1919
Død
17. juni 2001

Donald Cram, 22.4.1919-17.6.2001, amerikansk kemiker, professor ved University of California i Los Angeles.

I 1987 fik Donald Cram sammen med J.-M. Lehn og C. Pedersen nobelprisen i kemi for at have grundlagt kroneetherkemien. Kroneethere er ringformede molekyler (af polyether), hvor der i hulrum er plads til metalioner. Ved at danne kroneetherkomplekser bliver salte, som ellers er uopløselige i organiske opløsningsmidler, opløselige i disse, og det bliver muligt at gennemføre kemiske reaktioner, som ellers var umulige eller meget besværlige.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig