Faktaboks

C.A. Coulson
Født
13. december 1910
Død
7. januar 1974

C.A. Coulson, Charles Alfred Coulson, 13.12.1910-7.1.1974, britisk kemiker og matematiker, professor i teoretisk fysik i London (1947-52), i anvendt matematik (1952-72) og i teoretisk kemi i Oxford (1972-74). C.A. Coulson er en af grundlæggerne af den moderne teoretiske kemi og udviklede anvendelsen af kvantemekanik til beskrivelsen af den kemiske binding mellem atomerne i et molekyle (den såkaldte molekylorbital (MO)-teori). Han indførte forestillingen om delokaliserede elektroner, som ikke tilhørte et enkelt atom, men var en fællespulje for molekylet eller en del af det. Lærebogen Valence fra 1952 fik stor indflydelse på en generation af kemikere.

C.A. Coulson var naturvidenskabsmand og kristen; i en række artikler forklarede han, at der ikke var nogen konflikt heri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig