August Wilhelm von Hofmann, 8.4.1818-5.5.1892, tysk kemiker, professor i kemi i Berlin fra 1865. August Wilhelm von Hofmann studerede filosofi og jura i Gießen, men efter at have fulgt nogle af Liebigs kemiske forelæsninger koncentrerede han sig alene om kemien. Hans første uafhængige videnskabelige arbejde (1841) handlede om anilin, der siden skulle vise sig at blive udgangspunktet for den moderne farvestofkemi.
Liebigs berømte laboratorium kom til at fungere som model ved oprettelsen af andre kemiske laboratorier i Europa. I 1845 blev August Wilhelm von Hofmann på prins Alberts foranledning ansat til at varetage opbygningen af det nye Royal College of Chemistry i London. Hans tyve års ansættelse her skulle vise sig at blive afgørende for kemiens udvikling i England. Efter at Hofmanns student og assistent, W.H. Perkin, havde påvist den tekniske værdi af et violet farvestof (mauvein), han havde fundet i 1856, genoptog Hofmann sine tidligere studier af anilin. Han opdagede rosanalin, som blev udgangsstof for en stor familie af anilinfarvestoffer.
I 1865 accepterede Hofmann et professorat i Berlin. Selvom han havde meget gode forhold i England, havde han udviklet en "alvorlig hjemve efter et tysk universitets åndelige højland". Et meget veludstyret laboratorium var blevet bygget efter hans egne planer.
Hofmann publicerede hundredvis af artikler og bøger. Størstedelen af hans forskning drejede sig om aminer, og han opdagede de kvaternære ammoniumsalte samt en metode til at omdanne en amin til den tilsvarende alkohol eller alken, den såkaldte Hofmann-nedbrydning.
August Wilhelm von Hofmann var en af grundlæggerne af Deutsche Chemische Gesellschaft (1867) og var selskabets første præsident.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.