Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Alfred Nobel

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Alfred Nobel.

Alfred Nobel.

Alfred Nobel, 21.10.1833-10.12.1896, svensk kemiker, erhvervsmand og stifter af nobelprisen. Som søn af en velhavende forretningsmand, der bl.a. beskæftigede sig med våbenfremstilling, fik Nobel en uddannelse, som både omfattede naturvidenskab, litteratur og adskillige fremmedsprog.

Alfred Nobel mødte den italienske kemiker Ascanio Sobrero, som i 1847 havde fremstillet eksplosivstoffet nitroglycerin, og byggede i 1864 en fabrik til fremstilling af stoffet. En eksplosion, hvorunder bl.a. en af hans brødre omkom, ødelagde imidlertid fabrikken samme år, men Nobel fortsatte sin virksomhed.

I 1865 opfandt han dynamit, der er nitroglycerin opsuget i kiselgur; på denne måde havde han fået et sikkerhedssprængstof, og i 1875 opfandt han sprænggelatine, der er en blanding af ca. 90% nitroglycerin og ca. 10% nitrocellulose (cellulosenitrat).

Annonce

Alfred Nobel grundlagde over 90 fabrikker og laboratorier i mere end 20 lande og udtog 355 patenter; mange virksomheder bærer stadig hans navn. Se også Karlskoga.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Alfred Nobel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132255