Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Adolf von Baeyer

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

Adolf von Baeyer, 31.10.1835-20.8.1917, tysk kemiker. Professor i Strasbourg fra 1872 og 1875 i München som efterfølger for Justus von Liebig. Han modtog nobelprisen i kemi 1905 for studiet af farvestoffer (specielt indigo, som er den klassiske blå farve til jeans og skjorter) og hydroaromatiske forbindelser.

Baeyer var elev af R.W. Bunsen og F.A. Kekulé og en eksperimentator af den klassiske skole. I 1864 fremstillede han som den første barbitursyre.

Det var på Baeyers tid noget af en gåde, hvorfor ringformede organiske forbindelser oftest har fem eller seks led. Med spændingsteorien fra 1885 gav han en enkel geometrisk forklaring, der byggede på, at vinklen mellem enkeltbindinger til carbon er mest stabil, når den er 109°. Samme år anvendte han spændingsteorien på hydrerede derivater af benzen.

Annonce

Baeyer blev en mester inden for området farvestoffernes kemiske konstitution. Ved et arbejde, der strakte sig over perioden 1866-83, lykkedes det ham at opklare strukturen af indigo, som herefter kunne fremstilles syntetisk.

Baeyer fastslog i 1872, at der dannes harpiksagtige stoffer (plast) ved reaktion mellem aldehyder og fenoler.

Baeyer var i München det inspirerende centrum for en skole af tyske kemikere, blandt hvilke talrige nye stoffer blev fremstillet og videnskabeligt undersøgt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup: Adolf von Baeyer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=43026