Gæren Saccharomyces cerevisiae er en af de bedst undersøgte levende organismer. Dens genetik blev etableret i midten af 1930'erne af Øjvind Winge ved Carlsberg Laboratorium, idet han beskrev den kønnede formering og viste gyldigheden af Mendels love for denne organisme. De forhold, at den er encellet og let gror på enkle substrater, bidrog til, at man efterhånden fik isoleret og karakteriseret mange mutanter. Da den kønnede formering ydermere er simpel, benyttes den bl.a. som en afgørende indgangsvinkel til cellebiologiske studier. Det blev i 1978 muligt at ændre gærens arvelige egenskaber ved at indføre oprenset DNA i cellerne (genetisk transformation), og det viste sig snart, at denne teknik også kunne bruges til udskiftning af gener; et hvilket som helst af gærens gener kan ombyttes med en vilkårligt ændret udgave, når blot ikke ændringen leder til manglende levedygtighed. Dette kan kun lade sig gøre med ganske få andre organismer og er da næsten altid meget omstændeligt.
Saccharomyces cerevisiae har en forholdsvis lille arvemasse: Den har 16 kromosomer med hvert gennemsnitlig lidt under 1 mio. basepar i arvematerialet DNA. I april 1996 offentliggjordes den samlede rækkefølge af baserne, hvorved gæren blev den første eukaryot, for hvilken rækkefølgen kendes. Af ovennævnte grunde er gær blevet en fremragende cellebiologisk modelorganisme for andre eukaryoter såsom grønne planter, dyr og mennesker.
En vigtig, nyere anvendelse af gær er fremstillingen af visse lægemidler. Således fremstiller den danske virksomhed Novo Nordisk humant insulin med en stamme af gæren Saccharomyces cerevisiae, hvori er indført et gen, der koder for insulin. Gæren laver insulin og transporterer det ud af cellerne, hvorefter det kan oprenses fra det brugte substrat. På lignende måde benyttes ikke blot Saccharomyces-gær, men også arter af andre gærslægter, fx Pichia og Kluyveromyces, til fremstilling af andre peptidhormoner og proteiner ud fra information indført i gæren i form af gener fra mennesker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.