Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flydevægt

Oprindelig forfatter LAHa Seneste forfatter Redaktionen

Flydevægt med skalainddeling fra 0,79 til 0,91 g/cm3.

Flydevægt med skalainddeling fra 0,79 til 0,91 g/cm3.

flydevægt, aræometer, instrument til måling af væskers massefylde (densitet). Instrumentets øverste del er et tyndt rør med en skalainddeling. Under dette er der en bredere, luftfyldt beholder og nederst en lille beholder med fx blyhagl. I en væske vil flydevægten stå lodret, og den vil synke til et mærke på skalaen, hvor væskens massefylde kan aflæses. Flydevægten bruges ofte til bestemmelse af koncentrationen af en opløsning eller en blanding, fx af en vandig sukkeropløsning eller en blanding af vand og alkohol. I disse tilfælde vil massefylden nemlig afhænge af koncentrationen ("styrken"). Skalaen kan direkte vise koncentrationen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Alfred Hansen: flydevægt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77282