Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fyrværkeri (Fyrværkeriskader på mennesker)

Oprindelige forfattere KjSA, LHN og TRos Seneste forfatter Redaktionen

Tilskadekomst ved brug af fyrværkeri rammer særligt 10-14-årige drenge, som regel ved uforsigtig brug af raketter, knaldfyrværkeri eller heksehyl af dårligt fabrikat.

Det årlige antal danske fyrværkeriskader, der resulterer i hospitalskontakt, er ca. 250. Ved årsskiftet 2012-13 kom 241 personer i behandling, heraf 42 med alvorlige skader. Ca. en fjerdedel pådrog sig enten øjenskade eller håndskade og en fjerdedel brandsår. Knaldeffekten (impulsstøjen) ved knaldfyrværkeri er mere skadelig for øret end tilsvarende længerevarende støjbelastning og fører ofte til øresusen og evt. blivende hørenedsættelse, i enkelte tilfælde til sprængning af trommehinden og ødelæggelser i mellemøret.

Selvom Lov om fyrværkeri fra 1972 i 1992 blev skærpet, således at salg af knaldfyrværkeri blev forbudt, forekommer der fortsat støjskader pga. brug af hjemmefremstillede og ulovligt importerede, farlige kanonslag. Loven er senere ændret flere gange.

Annonce

Informationskampagner omkring nytår har ført til større brug af beskyttelsesbriller og høreværn; disse forebyggende foranstaltninger skønnes at have haft større betydning end forbud.

Læs mere om fyrværkeri.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kjeld Skou Andersen, Lars Holme Nielsen, Thomas Rosenberg: fyrværkeri (Fyrværkeriskader på mennesker) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=81032