Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Semtex

Oprindelig forfatter NTho Seneste forfatter Redaktionen

Semtex, plastisk sprængstof, som fremstilles i Tjekkiet i forstaden Semtin til byen Pardubice. Det anvendes ved bl.a. minedrift og bygningsarbejder, men er især kendt og berygtet i forbindelse med terrorhandlinger. Der formodes at være betydelige lagre af Semtex i flere lande. Efter internationalt pres tilsættes nu et sporstof, og sprængstoffets holdbarhed på lager er bevidst reduceret.

De eksplosionsaktive forbindelser er PETN (pentaerythritoltetranitrat) og RDX (cyclotrimethylentrinitramin). Semtex er blødt og formbart som modellervoks, og det er ikke påvirkeligt af stød og slag. Se også sprængstoffer.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorup: Semtex i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157551