Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jetbrændsel

Oprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen

jetbrændsel, brændstof, der anvendes i jetmotorer. Det har samme kogepunktsinterval (150-300 °C) som petroleum, men skal opfylde visse specifikke krav mht. forhold som frysepunkt, vandindhold, viskositet, korrosivitet og oxidationsstabilitet.

1. led i ordet jetbrændsel kommer af eng. jet 'sprøjt, stråle', af vb. jet 'sprøjte', af fr. jeter 'kaste', lat. iactare, afledt af iacere 'kaste'.

Jetbrændsel produceres ved destillation ved atmosfæretryk af udvalgte råolier, som skal have lavt indhold af svovl, voks og aromater, evt. efterfulgt af afsvovling. Egenskaberne forbedres ved tilsætning af additiver såsom inhibitorer mod oxidation, korrosion og isdannelse samt biocider.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen: jetbrændsel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101406