Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

isomerisering

Oprindelig forfatter HJSP Seneste forfatter Redaktionen

isomerisering, kemiske reaktioner med det formål at omdanne ligekædede carbonhydrider til forgrenede, der har højere oktantal; anvendes i olieindustrien til at forbedre benzin. Ældst er omdannelsen af n-butan til isobutan, som derefter anvendes til alkylering. Pentan- og hexanfraktionen fra fraktioneringen af råolie isomeriseres ligeledes og er derefter en værdifuld benzinkomponent. Reaktionerne gennemføres katalytisk ved så lav temperatur som muligt (butan ved 100-150 °C), hvor de forgrenede carbonhydrider er mere stabile end de ligekædede.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen: isomerisering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=99870