Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

bitumen

Oprindelig forfatter LAHa Seneste forfatter Redaktionen

bitumen, (lat. 'asfalt'), naturligt forekommende eller kunstigt fremstillede brændbare stoffer, der hovedsagelig består af carbon og brint (carbonhydrider) med høje molekylvægte. Konsistensen er ved almindelig temperatur tyktflydende eller fast, undertiden glasagtig, dvs. med muslet brudflade; farven er sort eller mørkebrun. Bitumen bruges først og fremmest som bindemiddel i vejbelægninger. En del bruges også, ligesom den flydende råolie, til fremstilling af gas, benzin, brændselsolie m.m., idet råvaren da først skal krakkes, dvs. nedbrydes til mindre molekyler ved stærk opvarmning.

De naturlige forekomster kan være opstået ved fordampning af alle lettere carbonhydrider fra olie nær jordoverfladen eller ved omdannelse af olie under høje tryk og temperaturer dybt nede. Sand, kalk og skifer kan være bituminøse, dvs. imprægnerede med bitumen. Nogle typer af olie efterlader ved destillation en væsentlig mængde bitumen som remanens.

Der er store forekomster af bitumen og bituminøse jordlag i både Syd- og Nordamerika, hvor produktet kaldes asfalt. Bitumen udgør ca. 20 % af de centralcanadiske råolieforekomster.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Alfred Hansen: bitumen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=47723