Afsvovling, fjernelse af svovl fra fossile brændsler og af svovldioxid fra røggas. Fossile brændsler (naturgas, mineralolie og kul) indeholder svovl i varierende mængder og i form af forskellige kemiske forbindelser. Under forbrænding af disse frigøres svovl som svovldioxid, der i industrialiserede og tæt befolkede områder er en af de alvorligste menneskeskabte luftforureninger.

Miljøforhold

Svovldioxid omdannes i atmosfæren til svovlsyre, der er den væsentligste bestanddel i sur nedbør og dermed årsag til miljøskader på vegetation, ferskvandsområder og materialer. Denne miljøpåvirkning kan formindskes enten ved at rense brændslet for svovl før anvendelsen eller ved at rense røggassen for svovldioxid efter anvendelsen.

Forekomst af svovl

I naturgas kan svovl forekomme som svovlbrinte (dihydrogensulfid, sulfan), en ildelugtende og giftig gas, som det af hensyn til forbrugerens sikkerhed er nødvendigt at fjerne før gassens anvendelse. Dette sker ved absorption af svovlbrinte, der efterfølgende omdannes til rent svovl ved den såkaldte Clausproces. I mineralolie forekommer svovl som organiske svovlforbindelser, men ved reaktion med brint (hydrogenering) kan svovl frigøres som svovlbrinte og efterfølgende omdannes til rent svovl.

Naturgas- og mineralolieindustrien har i mange år været den største producent af rent svovl. I kul forekommer svovl bl.a. som svovlkis (pyrit, jerndisulfid), der kan fjernes ved mekaniske processer. Afsvovling af naturgas og lette mineraloliefraktioner (fx benzin og dieselolie) kan gennemføres med høj effektivitet, således at rensning af røggassen efter brændslets anvendelse ikke er nødvendig. Det er vanskeligere at afsvovle kul og tunge mineraloliefraktioner effektivt, og ved anvendelse af disse brændsler er det derfor også ønskeligt at afsvovle røggassen.

Røggasafsvovling

Røggasafsvovling kan gennemføres ved mange forskellige processer. Røggassen kan fx vaskes med en opslæmning af kalk eller brændt kalk, hvorved gassens indhold af svovldioxid bindes som gips (calciumsulfat). Ved fluid bed forbrænding af kul kan svovldioxid bindes i selve forbrændingsprocessen og dermed i asken ved tilsætning af kalk sammen med kul. Endvidere kan svovldioxid fjernes fra røggas ved vask med genanvendelige absorbenter, fx en opløsning af natriumsulfit. Endelig kan røggassens svovldioxid omdannes til svovltrioxid (og efterfølgende til svovlsyre) ved katalytisk oxidation. Den sidste proces kan med fordel kombineres med en proces til fjernelse af kvælstofoxid (en anden væsentlig luftforurening), som det sker i den dansk udviklede SNOX-proces.

Ved udvikling og anvendelse af røggasafsvovling lægges hovedvægten på processer, hvorved svovldioxid genvindes i form af nyttige biprodukter som gips, svovlsyre og ren svovldioxid. Røggasafsvovling finder også i stigende grad anvendelse i den metallurgiske industri, hvor metaller som bly, zink og kobber udvindes af svovlholdige malme (metalsulfider) ved ristning (oxidation) og andre processer, der er årsag til dannelse af svovldioxid i store mængder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig