• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tjære

Oprindelige forfattere KOE og MHen Seneste forfatter Redaktionen

tjære, fællesbetegnelse for tyktflydende brune eller brunsorte væsker, der fremkommer som biprodukter ved pyrolyse, forgasning og forbrænding af kul, træ, halm, tobak og anden biomasse (se brunkulstjære, pyroleum og trædestillation). Af særlig betydning er stenkulstjære, et biprodukt fra kulbaserede koks- og gasværker, i dag især fra værker, der fremstiller koks til brug i jern- og stålindustrien.

Stenkulstjære blev oprindelig betragtet som et affaldsprodukt, men med udvikling af jernbanedriften i 1800-t. opstod et behov for imprægnering af jernbanesveller af træ, og hertil viste olie fra destillation af stenkulstjære sig særlig velegnet (se kreosot). Stenkulstjære, der i det væsentlige er en blanding af aromatiske carbonhydrider, blev fra sidste halvdel af 1800-t. et vigtigt råstof til fremstilling af mellemprodukter til den kemiske industri, især fordi der med udviklingen af den syntetiske farvestofindustri (se farvestoffer) opstod et stort behov for carbonhydrider som benzen, naftalen og antracen. Stenkulstjæreprodukter fandt endvidere i stor udstrækning anvendelse som bindemiddel i materialer til vejbygning samt til imprægnering af tagpap, men er på disse områder blevet fortrængt af mineraloliebaseret asfalt (bitumen).

Ordet tjære kommer af oldnordisk tjara, afledning af germansk *terwa- 'træ', som tjære også hedder på finsk i dag: terva.

Stenkulstjære oparbejdes ved destillation, hvorved tjæren adskilles i en destillationsrest og et antal flygtige fraktioner (destillater). Destillationsresten, beg, udgør ca. halvdelen af tjæren og er for tiden det mest værdifulde produkt; det benyttes som bindemiddel i elektroder til den elektrolytiske industri, især til fremstilling af aluminium. Destillaterne (tjæreolier) benævnes letolie, naftalenolie, antracenolie mv. og udgør værdifulde råmaterialer til fremstilling af bl.a. benzen, fenoler, naftalen samt kreosot og carbonblack (gassort).

Annonce

I Danmark grundlagdes en tjæreoparbejdende industri i årene under og lige efter 1. Verdenskrig; råvarerne blev leveret af de kommunale bygasværker, hvis gasfremstilling var baseret på afgasning af kul. Gasværkerne eksisterer ikke længere, og dansk produktion af stenkulstjære ophørte endeligt i 1980. Virksomheden Tarconord A/S i Nyborg (nu Koppers-Danmark A/S) har videreført oparbejdningen af stenkulstjære, men på basis af importerede råvarer.

Forurening

Da man tidligere blot hældte den overskydende tjære i udgravninger ofte på selve gasværks- eller asfaltfabriksgrunden, er forureningen især knyttet til disse områder. Stoffer i tjæren, bl.a. PAH og fenoler, opløses langsomt af nedsivende regnvand og kan derved forurene grundvandet. Den forurenede jord kan renses på stedet eller blive gravet op for derefter at blive renset.

Trætjære, dvs. milebrændt tjære, har derimod ikke de samme skadelige egenskaber.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Østergaard, Mogens Henze: tjære i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172637