Stereokemi beskriver den rumlige konfiguration af molekyler. Når molekyler har forskellig stereokemi, dvs. samme molekylære formel, men forskellig rumlig konfiguration af atomerne, kaldes det for stereoisomeri.

Fænomenet er især vigtigt i organisk kemi, da carbon med fire forskellige substituenter er chiralt og dermed har stereokemi. Molekyler med forskellig stereokemi har også forskellige egenskaber og interagerer forskelligt med andre stoffer, især i biologien.

Stereoisomeri deles op i to hovedtyper: konfigurationel stereoisomeri og konformationsisomeri.

Konfigurationel stereoisomeri

Konfigurationel stereoisomeri omfatter to hovedkategorier: enantiomerer og diastereomerer.

Enantiomerer er hinandens spejlbilleder. Et eksempel på enantiomerer er L- og D-isomerer af aminosyrer.

Diastereomerer har forskellige rumlige arrangementer af atomer, men de er ikke hinandens spejlbilleder. Et eksempel er cis-trans-isomeri i alkener.

Konformationsisomeri

Konformationsisomeri betegner rotationer om enkeltbindinger, som kan give forskellige rumlige arrangementer af molekyler. Disse bliver normalt ikke betragtet som stereoisomerer, da de kan konverteres ved rotation om enkeltbindingen.

Betydningen af stereokemi

Stereokemi er særlig vigtig i biologiske og medicinske sammenhænge, da biologiske molekyler ofte interagerer med hinanden på en stereospecifik måde. Det betyder, at den rumlige konfiguration af molekylerne er afgørende for deres specifikke biologiske aktivitet. Der er derfor stor interesse i at kunne syntetiserer molekyler stereoselektivt.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig