Hydroxysyrer, organiske forbindelser, som både indeholder en syregruppe (COOH) og en hydroxygruppe (OH).

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet hydroxysyrer kommer af hydro- og -oxy, kortform af græsk oxygen 'ilt'.

Hydroxysyrer er meget udbredt i naturen; nogle eksempler er mælkesyre, vinsyre, citronsyre og salicylsyre. Hvis hydroxygruppen sidder i en sådan afstand fra syregruppen, at der er mulighed for dannelse af en fem- eller seksleddet ring, vil der spontant indtræde vandfraspaltning under dannelse af en ester, en såkaldt lacton.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig