Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hydrogenering

Oprindelig forfatter AHolm Seneste forfatter Redaktionen

hydrogenering, proces, hvorved hydrogen undergår en såkaldt additionsproces til en organisk forbindelse. Ved reaktionen omdannes en umættet forbindelse (indeholder dobbelt- eller tripelbinding) til en mættet (indeholder kun enkeltbindinger mellem carbonatomerne), fx ethen, CH2=CH2, til ethan, CH3−CH3.

Ordet hydrogenering er en afledning af hydrogen.

Hvis additionen finder sted i nærvær af et metal, betegnes reaktionen som katalytisk hydrogenering. Metallet er sædvanligvis findelt platin eller palladium eller en findelt form af nikkel (Raneynikkel).

Industrielt finder hydrogenering stor anvendelse, fx ved bearbejdning af planteolier, som herved omdannes til det faste fedtstof, der har handelsnavnet margarine (se fedt).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Holm: hydrogenering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=94472