Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diethylether

Oprindelig forfatter KOE Seneste forfatter Redaktionen

diethylether, C2H5−O−C2H5, ether, æter, flygtig, brændbar, farveløs væske med kogepunkt 34,5 °C. Diethylether anvendes som opløsnings- og ekstraktionsmiddel og som medium for kemiske reaktioner, især reaktioner med organometalliske forbindelser (fx Grignard-reaktioner); navnlig tidligere meget benyttet som bedøvelsesmiddel.

Ordet diethylether kommer af di- og ethyl og ether.

Diethylether fremkommer som biprodukt ved syntetisk fremstilling af ethanol og fremstilles i øvrigt ved dehydratisering af ethanol, enten i en katalytisk gasfasereaktion eller ved reaktion med koncentreret svovlsyre. Stoffet har lavt flammepunkt og lav antændelsestemperatur, og dets produktion og anvendelse indebærer betydelig brand- og eksplosionsfare.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Østergaard: diethylether i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64397