Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cyklohexan

Oprindelig forfatter KOE Seneste forfatter Redaktionen

Cyklohexan. Da alle atomer i molekylet ikke ligger i ét plan, men med  bindingsvinkler på 109,5°, er der mulighed for spændingsfri strukturer (konformere), som betegnes stol- og twistform, samt en ikke stabil overgangsform kaldet bådform. En forenklet fremstilling af ligevægten ses her. Undersøgelser har vist, at cyklohexan normalt vil være på stolform.

Cyklohexan. Da alle atomer i molekylet ikke ligger i ét plan, men med bindingsvinkler på 109,5°, er der mulighed for spændingsfri strukturer (konformere), som betegnes stol- og twistform, samt en ikke stabil overgangsform kaldet bådform. En forenklet fremstilling af ligevægten ses her. Undersøgelser har vist, at cyklohexan normalt vil være på stolform.

cyklohexan, C6H12, mættet, cyklisk forbindelse, en farveløs væske med smeltepunkt 6,5 °C og kogepunkt 80,7 °C.

Ordet cyklohexan kommer af græsk kyklos 'kreds, ring' og afledn. af hex 'seks' og -an, dvs. 'en seksleddet ring'.

Cyklohexan forekommer som bestanddel af mineralolie, hvorfra det kun vanskeligt udvindes i ren form. Industrielt fremstilles cyklohexan overvejende ved hydrogenering af benzen. Den dominerende anvendelse er til fremstilling af adipinsyre og caprolactam, der er udgangsstoffer for fremstilling af nylon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Knud Østergaard: cyklohexan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60174