Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

alkohol (alkoholforbruget i Danmark)

Oprindelige forfattere SEri og Hardt Seneste forfatter Redaktionen

Forbruget af alkohol i Danmark 1906-92.

Forbruget af alkohol i Danmark 1906-92.

Indtil ca. 1850 blev det danske alkoholforbrug traditionelt dækket af brændevin og hjemmebryggede, ofte overgærede ølsorter. Overgæret øl kan ganske vist nå en betydelig alkoholprocent, men det øl, der blev nydt til daglig, var hvidtølssorter med et ringe alkoholindhold. Vin blev kun drukket i velhavende kredse. Fra 1847 blev det stærkere undergærede bajerske øl fremstillet på Gamle Carlsberg, men først i løbet af 1880'erne blev det almindeligt at drikke berusende øl til hverdag.

Nøjagtig viden om ølforbrugets størrelse foreligger fra 1892, idet der året forinden den 1. april var blevet indført skat på øl med et alkoholindhold på over 2,25 vægtprocent, der skulle finansiere en samtidig lov om fattigdomsforsørgelse. Indtil 1. april 1887 hvilede brændevinsbeskatningen på fremstillingsredskaberne, og denne skat er derfor et usikkert mål for brændevinsforbrugets størrelse. Herefter beskattedes det færdige produkt, hvilket giver mere sikker information om forbrugets omfang.

Øl- og brændevinsskatten, der gentagne gange blev forhøjet, fik i høj grad indflydelse på forbrugsudviklingen. De danske forbrugsvaner blev for alvor forandret pga. nogle love i 1917; fx indførtes brændevinsskatten, der 11-doblede brændevinsprisen og skabte forbudslignende tilstande for brændevin i landet.

Annonce

Alkoholforbruget blev i 1900-t. yderligere mindsket pga. forskellige love, der vedrørte alkoholens tilgængelighed. Lov af 10. Maj 1912 om Handel og Beværtning med stærke Drikke og Lov af 29. Marts 1924 om Beværtning og Gæstgiveri muliggjorde gennemførelse af begrænsninger og endog lokale forbud mod salg og udskænkning af stærke drikke, dvs. spiritus og det skattepligtige øl. Lovene blev realiseret af forbudsbevægelsen.

Det danske alkoholforbrug vedblev efter brandskatningen og lokalforbuddene at være lavt indtil slutningen af 1950'erne, nemlig omkring 5 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år. Med 1960'ernes velstand øgedes forbruget, men det steg først for alvor fra 1973, da Danmarks indtræden i EF og den dermed begyndende harmonisering af punktafgifter betød, at alkoholbeskatningen ikke blev justeret i takt med prisudviklingen og derfor langsomt mistede sin begrænsende virkning på alkoholforbruget. EF-medlemskabet billiggjorde også vinen, som blev hvermands drik.

Fra slutningen af 1980'erne er alkoholforbruget stagneret eller for nedadgående til trods for yderligere afgiftsnedsættelser, idet forbruget har stabiliseret sig på ca. 11 liter ren alkohol pr. dansker over 14 år, hvilket svarer til et forbrug på to til tre genstande dagligt.

Selvom størstedelen af den danske befolkning drikker alkohol, er forbruget meget skævt fordelt. Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker 860.000 over genstandsgrænsen (7 ugentlige genstande for kvinder, 14 for mænd), 585.000 har et skadeligt forbrug, og 140.000 er afhængige af alkohol.

Læs mere om alkohol.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Sidsel Eriksen, Hardt: alkohol (alkoholforbruget i Danmark) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 13. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35950