Alkener er alifatiske carbonhydrider (kulbrinter), som indeholder én dobbeltbinding og har den almene formel CnH2n. Eksempler på alkener er ethen, C2H4, propen, C3H6, og buten, C4H8, som ofte kaldes hhv. ætylen, propylen og butylen. Disse tre stoffer er gasser; højere alkener er væsker, mens de højmolekylære er faste stoffer. Carbonhydrider, der indeholder to eller tre dobbeltbindinger, kaldes alkadiener hhv. alkatriener, og de regnes ikke som alkener.

Faktaboks

Etymologi
Ordet alken kommer af arabisk alk(ali) 'potasken' og -en, der bl.a. bruges til at betegne dobbeltbinding af karbonatomer.
Også kendt som

olefiner

Alkener er umættede forbindelser, idet der kan adderes fx hydrogen under ophævelse af dobbeltbindingen. Additionsreaktioner med vand, halogener og hydrogenhalogenider kan også forekomme, ligesom dobbeltbindingen let kan oxideres.

Ved polymerisation fås makromolekyler som polyethylen, polyvinylklorid og polystyren. De lavere alkener produceres i enorme mængder ved krakning af jordolie, fx er ethen dét organiske kemikalie, der fremstilles i størst mængde. Det har stor anvendelse til fremstilling af polyethylen og stoffer som ethanol og acetaldehyd.

Alkener, hvor n>3, findes i flere isomere former, dvs. med samme bruttoformel, og kan have forskellige strukturformler. Eksempler er 1-buten og 2-buten. Ydermere kan forbindelserne eksistere som stereoisomerer, fx findes 2-buten henholdsvis som cis- og trans-2-buten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig