Acetaler, alkyldiethere, organisk forbindelse, som er en speciel type ethere dannet fra alkohol og aldehyd ved kogning, idet der som mellemprodukt dannes halvacetaler. Acetaler dufter oftest behageligt og er en del af aromaen i cognac, rom og frugtbrændevine. Visse kunststoffer er langkædede acetaler.