Ædelmetaller, fællesbetegnelse for guld, sølv og de seks platinmetaller samt deres legeringer. Da ædelmetallerne ikke angribes af vand, damp, ilt eller fortyndede syrer, og da de besidder behagelige farver, har en holdbar glans og er sjældne, har de i århundreder været symbol på magt, rigdom og uforgængelighed.

Et kvantitativt mål for metallernes ædelhed er deres normalpotential. Guld er placeret yderst i den positive ende af den elektrokemiske spændingsrække ved +1,4 V, mens et typisk uædelt metal som magnesium findes i den modsatte ende ved -2,4 V. Pga. ædelmetallernes kemiske inaktivitet findes de undertiden frit i naturen, enten indlejret i faste bjergarter eller som frie metalpartikler i vandløb (guldstøv eller -klumper). Ædelmetallerne har høje smelte- og kogepunkter og høj vægtfylde. De er duktile, dvs. de lader sig let deformere til plade og tråd, for gulds vedkommende endog til ekstremt tyndt folie, se bladguld.

Ædelmetaller har gennem tiderne spillet en væsentlig rolle ved fremstillingen af smykker og betalingsmidler og har fra 1800-t. også haft betydning i den tekniske industri. Som betalingsmidler har anvendelsen givet særlige problemer i lande, der har anvendt både guld- og sølvmønter, idet det indbyrdes prisforhold mellem de to metaller har ændret sig, så sølv er blevet stadig billigere i forhold til guld. På kong Davids tid, ca. 950 f.Kr., var prisforholdet guld-sølv ca. 12:1, i 1600-1800-t. 15:1 og i 1905 36:1. I 1900-t. har prisforholdet forbigående været så lavt som 20:1, men er nu (2014) nær 66:1. Platin har i reglen været omtrent dobbelt så dyrt som guld.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig