Tekstur, orden i polykrystallinsk metal. Ordenen kan fx bestå i, at flertallet af metallets jævnt store korn ligger krystallografisk næsten ens orienteret med parallelle terningflader.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tekstur kommer af latin textura 'sammenvævning', afledning af textus, perf.part. af texere 'væve'.

Mens metal i almindelighed, støbt eller varmvalset, er opbygget af korn med tilfældig orientering, kan koldvalsning og rekrystallisation medføre en drejning og ensretning af metallets mange små korn. Da de mekaniske, elektriske og magnetiske egenskaber er forskellige i metal med og uden tekstur, er det vigtigt at forstå og kontrollere den. Se også metallurgi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig