Superlegeringer, metalliske konstruktionsmaterialer, som kan anvendes ved meget høje temperaturer, fx 700-1000 °C. Mens konstruktionsstål sjældent anvendes over 650 °C og rustfrit stål sjældent over 750 °C, er der siden 1945 udviklet en række højtsmeltende legeringer med stor modstand mod oxidation samt god styrke og sejhed ved såvel høj som lav temperatur.

Superlegeringerne inddeles ofte efter deres nikkel-, jern- og koboltindhold. Fælles er 10-20 % chrom, som bidrager til oxidationsbestandigheden, samt et beskedent indhold af kulstof, der ved karbiddannelse bidrager til modstand mod krybning. Aluminium, titan og niobium bidrager til krybestyrken ved udskillelse af partikler af bl.a. Ni3(Al,Ti).

Nikkelbaserede superlegeringer som René 80 og Nimonic blev tidligt anvendt i jetmotorer, fx i General Electrics Starfightermotor. Jernbaserede superlegeringer som Discalloy kan være noget billigere end andre superlegeringer; de indeholder stadig meget nikkel og opnår deres krybestyrke på samme måde som de nikkelbaserede. Raketmotoren på de amerikanske rumfærger indeholder legeringer beslægtet med Discalloy. Koboltbaserede superlegeringer har især fundet anvendelse i motordele, der udsættes for gentagne start og stop, idet de er særdeles modstandsdygtige over for temperaturchok; en særlig serie legeringer er stellit.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig