Primer, (eng. 'grunder, tændsats', af prime 'forberede til brug', afledn. af lat. primus 'første'), grunder, grundingsmiddel, forankringsmiddel, normalt upigmenteret malevare bestående af bindemiddel i opløsning eller emulsion, evt. tilsat biocider. Primeren skal trænge ind i, forsegle, stabilisere og støvbinde porøse underlag som forberedelse til efterfølgende behandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.