Nitrocellulosemalevarer, malinger og lakker med nitrocellulose som bindemiddel, opløst i en høj andel organiske opløsningsmidler. I Danmark anvendtes de tidligere især til lakering af møbler, men er siden erstattet af syrehærdende materialer, som har bedre mekanisk og kemisk modstandsdygtighed. Nitrocellulosemalevarer anvendes dog fortsat i flere europæiske lande, da de i modsætning til syrehærdende lak ikke afgiver formaldehyd.